De Classenske Boliger

Der, hvor Frederiksberg svømmehal og Aksel Møllers Have ligger i dag, var der i første halvdel af 1800-tallet marker. Her købte Det Classenske Fideikommis i 1866 et stykke jord, ca. 6 tdr. land fra Justitsråd Nyelands ejendom ”Sindshvile”, og i perioden 1866-1881 byggede man en hel by. Der blev opført 24 langhuse i gule sten med lejligheder til i alt 378 familier. Det var datidens sociale boligbyggeri for de mindrebemidlede. Arkitekt W. Tvede, der også senere blev Godthaabskirkens arkitekt, tegnede byggeriet.

Det var koleraepidemien i 1853, der gjorde, at Det Classenske Fideikommis tog initiativet til dette nybyggeri. Især København blev hårdt ramt af epidemien med omkring 7000 smittede og 4000 dødsfald. Epidemierne ramte især de fattigste borgere, oftest arbejderfamilier, som havde de ringeste og mest usunde boliger. Det Classenske Fideikommis var en filantropisk fond, der var stiftet af generalmajor J. F. Classen, som i 1700-tallet havde skabt sig en formue ved at lave krudt og kugler i Frederiksværk. En del af hans penge gik altså nu til at gøre noget for arbejderstanden.

Grunden, som Fideikommis'et købte, strakte sig fra Godthåbsvej til den nuværende Nyelandsvej på den ene led, og fra Yrsavej hen mod Langelandsvej på den anden led. Rækkehusene, der blev kaldt De Classenske Boliger, var i to etager, og lejlighederne var små. Der var kun én vandhane pr. hus og intet afløb, så man måtte selv skaffe sig af med det brugte vand. Der var heller ikke toilet i lejlighederne. De var derimod anbragt to og to i små bygninger ved husenes gavle; fire klosetter til 16 lejligheder. Hvert hus fik tildelt et lille stykke have. På en central plads midt i byggeriet blev der bygget et stort fælleshus, kedelrum og vaskeri samt forskellige dagligvarebutikker. Endelig oprettede man et børneasyl og en kirke kaldet ”Classerkirken”. De første lejere flyttede ind i 1867. I 1880 boede der 1288 personer og i 1895 var tallet vokset til 1655.

Vue over De Classenske Boliger

 

De Classenske boligers kirke 1880-1911

 

De Classenske Boligers kirke – indvendig

 

Classerkirken

I 1880 blev "Classerkirken" indviet. Det var en lille rødstensbygning med to korte korsarme, tårn og indvendigt bjælkeloft. Kirkens første præster var Johannes Levinsen, der døde allerede 1884 og Carl Johannes Tolstrup, der blev præst ved Classerkirken i 1898. Tolstrup beskrives som en dygtig igangsætter og organisator, og han fik et livligt menighedsliv til at blomstre frem, ikke mindst for de unge.

 
Nye tider

Det viste det sig hurtigt, at De Classenske Boliger ikke var tidssvarende. Lige efter opførelsen blev boligerne ellers meget berømmet i både indland og udland, og Det Classenske Fideikommis høstede megen ros for sit sociale engagement. Men efterhånden blev ideen med sunde arbejderboliger alment udbredt og tabte derved sin nyhedsværdi. Det fik Fideikommis'et til at miste interessen for Classerne, og vedligeholdelsen af bygningerne blev forsømt. Oveni det var Det Classenske Fideikommis i sin filantropiske ånd meget eftergivende med hensyn til betalingen af huslejen lige fra de første beboere flyttede ind. Det resulterede i, at beboerne i De classenske Boliger oftest var folk med trange kår (i 1906 var 40% af husstandene i De classenske Boliger "uden mandligt familieoverhoved"). Resultatet blev, at Classerne stort set var befolket af fattige, og at bygningerne fik lov til at forfalde. Inden længe havde Frederiksberg fået sig en slumbebyggelse på halsen.
De Classenske Boliger med deres ringe standard stod efterhånden mere og mere i kontrast til de nye arbejderboliger, der skød op omkring de små rækkehuse. Og i 1909 blev det for meget for Frederiksberg Kommune, som købte De classenske Boliger for at rive dem ned. Bolignød og pengemangel gav dog Classerne "kunstigt åndedræt" i mange år fremover, og kun gradvist blev husene revet ned. Faktisk overlevede De classenske Boliger helt op til slutningen af 50’erne. Classernes ry som rabarberkvarter overlevede lige så længe.
Da De classenske Boliger blev solgt til Frederiksberg kommune, reserverede Fideikommis’et 75.000 kr. til opførelse af en ny kirke på en grund skænket af proprietær H. I. Nyeland.

 

Godthaabs Sogn oprettes

Godthaabs Sogn blev oprettet 30. september 1909 og omfattede de Classenske Boligers distrikt samt dele af Mariendal, Skt. Lukas og Skt. Thomas sogne. Classerkirken blev brugt som midlertidig sognekirke, indtil Godthaabskirken kunne indvies 19. marts 1911, men blev derefter revet ned. Classerkirken havde altså en usædvanlig kort levetid på kun 30 år.

 

Godthaabskirken bliver til

Pastor Tolstrup brændte for kirkebyggeriet. Han stod i spidsen for den byggekomite, der nu blev nedsat. Allerede den 3. oktober 1909 blev Godthaabskirkens grundsten nedlagt af provst Ostenfeld. I grundstensdokumentet, der er indmuret i kirkens alter, står ordene fra 1. Petersbrev 2,4-5. Her i datidens oversættelse: Kommer til Ham, den levende Sten, der vel er forkastet af Mennesker, men er udvalgt og dyrebar for Gud, og lader eder selv som levende Stene opbygge som et aandeligt Hus til et helligt Præsteskab, til at frembære aandelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.

Derefter skulle byggekomiteen skaffe restbeløbet til kirkens opførelse: ca. 55.000 kr. Det var mange penge dengang, men det lykkedes. Da kirken 1 1/2 år efter blev indviet, var den gældfri.
Byggeudvalget med pastor Tolstrup i spidsen bad arkitekt Gotfred Tvede om at bygge den nye kirke.

 

3. Oktober 1909 – grundstenen til Godthaabskirken er netop lagt.

 

Opførelse af Godthaabskirkens vinduer mod vest

 

Tagkonstruktionen rejst

 

Vue over kirkens tag

 

Godthaabskirkens arkitekt Gotfred Tvede ses th. og hans konduktør tv.

 

Opmuring mellem kirkens vinduer

 

Godthaabskirkens indvielse 19. marts 1911

Selve indvielsen af Godthaabskirken forløb temmelig dramatisk. Kong Frederik d. 8. og dronning Louise var til stede ved den højtidelige indvielse, der blev foretaget af Sjællands biskop, dr. theol. Peder Madsen. Midt under talen fik biskoppen et ildebefindende og blev båret ud i præsteværelset. Provst Ostenfeld trådte ind foran alteret og fuldførte biskoppens tale og indvielsen, uden at der gik større skår i højtideligheden. Kongen belønnede straks efter provsten med et ridderkors.

Samme år som kirken blev indviet døde pastor Tolstrup efter et kort sygeleje, 1. september 1911 kun 41 år gammel. Han blev den første, der blev begravet fra den kirke, han så ivrigt havde arbejdet på at få bygget. I kirken er der opsat en mindetavle over ham i kirkevæggen ved siden af prædikestolen.

 

Carl Johs. Tolstrup                                

 

Beskrivelse af kirkebygningen

Godthaabskirken er opført i middelalderlige stilformer. Materialerne er røde, håndstrøgne teglsten over en granitsokkel. Kirken er dækket af et rødt tegltag. Af hensyn til dens beliggenhed ud til Nyelandsvej og op til det gamle krematoriums grund er den orienteret nord-syd og består af kor i syd og ved østsiden af nordgavlen et tårn med ottesidet spir tækket med kobber. Sydgavlen har over et cirkelvindue gotiserende højblændinger.


I en tværfløj er der sakristi og over dette en menighedssal, der kan åbnes mod kirkerummet. Det hvidkalkede kirkerum er dækket af et pudset tøndehvælv af tømmer. I vestsiden er der en række høje, rundbuede vinduer, og koret, der er hævet tre trin over skibet, har desuden ovenlys. Over indgangen mod nord er der et pulpitur.

 

 

Alter

Alterbordet er af keramik med et korslam i rød glasur og gul, udført af Herman Kähler. På altervæggen, der er udformet som en indvendig apsis, er der i kalkstuk et relief udført af billedhugger Carl Mortensen. Det forestiller Kristus på korset, omgivet af tilbedende engle. Det var Tolstrups ide, som han bragte med sig fra en studierejse til det sydlige udland. I sommeren 2014 gennemgik Godthaabskirkens korbue en større forvandling. Relieffet fik et farverigt løft foretaget af kunstneren Henrik Jørgensen.

 

 

 

Døbefont og prædikestol

Døbefonten er af granit, prædikestolen af grønt og hvidt marmor over en muret sokkel af røde sten og med lydhimmel af træ.

 

Orgel
Godthaabskirkens første orgel fra 1911 – et romantisk præget orgel - var oprindeligt anbragt i kirkens østlige side. Det var bygget af orgelfabrikant Chr. Winther og Th. Frobenius. Orglet blev i 1935 udvidet og flyttet til sin nuværende placering på pulpituret over indgangen til kirkeskibet.
I slutningen af 70-erne var kirkens gamle orgel teknisk set nedslidt, men det røbede dog ind imellem klanglige kvaliteter, som det daværende menighedsråd gerne så overført til et nyt orgel. Samtidig lagde arkitekten vægt på, at den fra kirkerummet synlige del af orglet, facadeskærmen, blev bevaret. En minutiøs gennemgang af alle piber blev foretaget sammen med orgelbyggerne og resultatet af denne undersøgelse blev, at man kunne anbefale en genanvendelse af 12 gamle stemmer, i alt over 550 enkeltpiber. Disse 12 stemmer, der altså stammer fra det oprindelige orgel i 1911, danner udgangspunktet for den klanglige opbygning af det nuværende orgel. Den gamle facadeskærm, tegnet af Einar Madvig i 1935, er ligeledes genanvendt og rykket lidt frem i kirkerummet for at bedre kontakten mellem præst/menighed og organist/kor. En ny og højere facadeskærm udformet i stil med den gamle rejser sig længere tilbage på pulpituret og danner forsiden af orglets bageste sektion, svelleværket.

 

Klokker

Kirken har to klokker. Den første og den største klokke fra 1911 bærer indskriften fra Grundtvigs salme: Kirken, den er et gammel hus (DDS 323 v. 1): kalde på gammel og på ung, mest dog på sjælen træt og tung, syg for den evige hvile.
Den anden og mindre klokke fra 1922 bærer indskriften: Min sjæl lov Herren, og alt hvad i mig er love hans hellige Navn (fra Davids salme 103) og nedenunder står ordene: Gud vil, at alle skal frelses ( fra 1. Timotheusbrev kap 2 vers 4).

 

 

 

Asyl

I forbindelse med kirken opførte Det Classenske Fideikommis et asyl med plads til et ungdomshjem. Det var noget, der blev bestemt, efter at arkitekten havde tegnet kirken, men Tvede har så godt som muligt sammenbygget det med kirken, dog sådan at det kom til at stå selvstændigt i sin arkitektur. I dag er der ungdomsklub i Asylet og FDF har lokaler der.