Menighedsplejen
Godthaabskirkens menighedspleje yder social støtte til sognets trængte indbyggere. Det kommer bl.a. til udtryk ved den årlige tildeling af julehjælp, men der gives også til andre formål som f.eks. ferie. Da det er forbeholdt familier med en presset økonomi, skal der sendes en kopi af seneste årsopgørelse med ansøgningen.
Send den gerne til kirkens præster Christina Mertz Fundrup: cfu@km.dk eller Martin Elvstrøm-Vieth: mev@km.dk
Man skal være bosiddende i Godthaabs sogn for at komme i betragtning, men det er ikke en forudsætning at man er medlem af Folkekirken.