Frederiksberg Hospitalskirke
Frederiksberg Hospitalskirke ligger lidt tilbagetrukket i en grøn oase på hospitalsgrunden. Arkitekturen og det intime kirkerum omkranset af det grønne udeareal åbner for en velkendt menneskelig sanselighed. Hospitalskirken er et hjerterum, hvis beliggenhed giver en naturlig tilstand af fred. Den er særdeles velegnet til nærværende social-etisk arbejde, sårbare livssituationer samt giver let adgang til kulturformidlende og tværkulturelle projekter.
Godthaabskirken afholder løbende forskellige arrangementer ved Frederiksberg Hospitalskirke herunder:
Påskevandring anden Påskedag , Godthaabskirken på græs , Alsang og Jazz i det grønne.
Kirkens Historie
Kirken var oprindeligt en del af "Københavns Amts Sygehus på Nyelandsvej", som brugte den både som kapel og sektionsstue. Da Frederiksberg Hospital overtog bygningen i 1939, forblev den kapel. Under krigen blev bygningen beslaglagt af tyskerne, for siden igen at være hospitalskapel. I sidebygningen havde man en overgang apotek og patientbibliotek.
Efter krigen skulle store dele af hospitalet moderniseres. Man vurderede, at der også var behov for en ”rigtig” kirke med mere hensigtsmæssige adgangsforhold og indrettede det gamle kapel til kirke. Karen Westergaard var arkitekt på projektet. Det Frederiksbergske Kirkefond hjalp med økonomien, ligesom hospitalspersonalet aktivt involverede sig i at skaffe midler. En gruppe sygeplejersker dannede således et "kirkeudvalg". I fællesskab broderede de et blåt korsstings-altertæppe og tog initiativ til indsamling til nyt inventar, bl.a. Fritz Hansens Grundtvigstole. I 1993 fik kirken et altermaleri udført af Sven Havsteen-Mikkelsen.