Godthaabskirken på græs
Når foråret kommer og alt bliver grønt og lyst, trænger vi til at komme på græs. Derfor holder vi i perioden maj - september udendørs morgenandagt en onsdag om måneden i haven foran Frederiksberg Hospitalskirke.
Om søndagen læser vi brudstykker fra forskellige steder i Det Nye Testamente, og dermed går vi glip af, at der er tale om forskellige tolkninger og opfattelser af Jesus-historien, afhængig af de bibelske forfattere. Men nu vil vi ved vores onsdags-andagter – ”Spis brød til” (oktober - april) og ”Godthaabskirken på græs” (maj - september) - læse hele Markusevangeliet kontinuerligt, bid for bid, så Markus kan komme til orde i sin helhed.
Se en plan for læsningen af Markusevangeliet til morgenandagterne HER.
Vi serverer en kop kaffe efter andagten. I tilfælde af regnvejr trækker vi indenfor i hospitalskirken.
Frederiksberg Hospitalskirke ligger Nyelandsvej 64 D. Du finder den på grunden i krydset mellem Vej 5 og Hovedvejen.