Babysalmesang

Musik og sang udvikler dit barns sanser og følelsesliv fra det er helt lille. Synger du for dit barn, formidler du følelser af nærvær, glæde og ømhed, og dette styrker forholdet mellem forælder og barn.

Babysalmesang i Godthaabskirken er et musiktilbud til forældre med babyer i alderen 3-9 måneder. Holdene er aldersdelte, et for de små på 3-6 mdr. og et for de lidt større på 6 -9 mdr.

Gennem sang, børneremser, leg og dans skaber vi et rum, hvor barnet får stimuleret sine sanser, og hvor nærværet mellem barn og forælder er i fokus. Kirkerummet danner den smukke ramme. Vi synger enkle salmer og sange som nemt læres udenad, og hver fugl synger med sit næb!

 

Praktisk:

Babysalmesang foregår mandage formiddage.  Efter undervisningen (ca. 40 min) er der kaffe/te og brød i kirkens menighedssal. Barnevogne kan køres helt ind i kirkens gangareal. Der er pusleplads på kirkens toilet. 

 

Tilmelding:

Tilmelding er nødvendig. Kontakt kirke- og kulturmedarbejder Lise Leiko Yoshida: LLY@godthaabskirken.dk. Ved tilmelding oplyses barnets og forælderens navn samt barnets fødselsdato. Betaling foregår kontant eller ved MobilePay den første mødegang.

 

Kommende hold:

2024

Mandag d. 21. oktober - mandag d. 9. december

3 - 6 mdr.: kl. 10.30 - 11.10 (efterfølgende kaffe/te og hygge til kl. 12)

6 - 9 mdr.: kl. 12.00 - 12.40 (efterfølgende kaffe/te og hygge til kl. 13.30) HOLDET ER FYLDT.

Pris: 8 gange for 270 kr.

 

2025

Mandag d. 13. januar - mandag d. 10. marts (ingen babysalmesang d. 10. februar)

3 - 6 mdr.: kl. 10.30 - 11.10 (efterfølgende kaffe/te og hygge til kl. 12)

6 - 9 mdr.: kl. 12.00 - 12.40 (efterfølgende kaffe/te og hygge til kl. 13.30) 

Pris: 8 gange for 270 kr.

 

Mandag d. 17. marts - mandag d. 19. maj ((ingen babysalmesang d. 21. april)

3 - 6 mdr.: kl. 10.30 - 11.10 (efterfølgende kaffe/te og hygge til kl. 12)

6 - 9 mdr.: kl. 12.00 - 12.40 (efterfølgende kaffe/te og hygge til kl. 13.30) 

Pris: 9 gange for 300 kr.

 

Læs om Godthaabskirkens øvrige aktiviteter for børn og familier HER.