09/09/2026 0 Kommentarer
Amerikansk kristendom i 'Guds eget land'
Amerikansk kristendom i 'Guds eget land'

Vil vi forstå det amerikanske samfund og amerikansk udenrigspolitik, kommer vi ikke uden om kristendommens rolle.
Siden USAs grundlæggelse har kristendommen i mange forskellige udgaver udviklet sig, tilpasset sig og påvirket nationens forståelse af sig selv som et udvalgt folk med en særlig mission i verden som bærer af frihedens fakkel. Kristendommen har spillet en vigtig rolle lige fra den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, Ronald Reagans tilgang til den kolde krig eller Barack Obamas sundhedspolitik.
I dag støtter evangelikale kristne Donald Trumps Mellemøstpolitik med baggrund i en apokalyptisk forestilling om, at verden lever i de sidste tider inden Kristi genkomst. Spørgsmålet er, om de mange former for kristendom er ved at ødelægge USA?
Peter Lodberg, tidl. professor, dr.theol., Aarhus Universitet, vil fortælle om, hvordan kristendommen skabte USA, og hvordan amerikanerne formede deres egen kristendom med betydning for resten af verden.
Foto: Aarhus Universitet
Kommentarer