Grundet fare for coronasmitte er der visse ændringer ved Café Paraplyen. Læs mere HER.

 

Café Paraplyen på Frederiksberg er et alkoholfrit tilbud baseret på frivillig arbejdskraft.

Et overordnet motto for cafeen er ”Hænderne er aktive, og hjertet er varmt”, og den grundlæggende tanke for huset er, at vi har brug for hinanden og at vi kommer hinanden ved respektfuldt og fordomsfrit i et mangfoldigt fællesskab.

Paraplyen er et livligt værested med mange aktiviteter og mange forskellige mennesker. Det er et forebyggende og støttende rum for mennesker med særlige sociale vanskeligheder, hvor man i et alkohol- og stoffrit miljø kan købe et varmt måltid mad i cafeens åbningstid.

Ud over maden, som er et naturligt og trygt samlingspunkt for de besøgende, tilbyder Paraplyen en række andre aktiviteter: Systue, genbrugsrum, mindfulness, gratis økonomisk, juridisk og social rådgivning samt konfliktmægling. Desuden holder Angstforeningen og Anonyme Alkoholikere til huse i bygningen, udenfor cafeens åbningstid.

Café Paraplyen drives som et samarbejde mellem KFUMs Sociale Arbejde, Frederiksberg Kommune og Godthaab Sogns Menighedspleje. Gæster, der ikke har penge, kan henvende sig til de lokale præster eller Frederiksberg Kommune for at få udleveret spisebilletter til et måltid i cafeen.

 

Læs mere om Café Paraplyen og åbningstider her.

 

Kontakt:

Café Paraplyen – KFUMs Sociale Arbejde

Nyelandsvej 66

2000 Frederiksberg

 

Telefon:

Køkken/café: 38887579

Leder: Tina Kragh: 38887578

Mail: umbrella@kfumsoc.dk

Økonomisk og juridisk rådgivning: 42444101