Søndag d. 1. marts 2020, kl. 16:00

Den tyske komponist og pianist Ludwig van Beethoven blev døbt den 17. december 1770. Han døde den 26. marts 1827. Beethoven er en af de betydeligste tyske komponister og dén komponist, der har haft størst indflydelse på udviklingen af tysk kompositionsmusik efter 1800.

Pianisten Anna Nadiryan spiller denne eftermiddag følgende værker for klaver af Beethoven: Kurfyrstesonate nr. 2, Klaversonate nr. 9, 10, 19 og nr. 26 - hertil Seks variationer over et tema fra La Molinara.

Koncerten falder i to afdelinger - der vil være en pause på 10 minutter

Anna Nadiryan er en armensk-græsk pianist. Hun begyndte på klaver som 5-årig, gjorde sin offentlige debut i Tbilisi Concert Hall i Georgien som 10-årig og spillede på landsdækkende TV i Armenien som 12-årig.

Anna vandt præmier i flere klaverkonkurrencer i løbet af sin ungdom og blev uddannet klaverlærer (2003) og klassisk klaversolist (2007) på Philippos Nakas Conservatory i Athen. Hun dimitterede fra sine to uddannelser med et karaktersnit på 12 og hædersbevisninger for særligt gode afgangskoncerter i begge tilfælde.

Mellem 2003 og 2012 arbejde Anna som underviser på et konservatorium og som musiker ved mange koncerter – bl.a. som solist, kammermusiker og akkompagnatør. I 2012 flyttede hun til Danmark og fortsatte sit musikalske virke med koncerter flere steder i landet. For en tid i 2015 arbejdede hun også som musikalsk leder ved de første opførsler af ungemusicalen Terezíns Ildfluer, som blev omtalt i flere aviser, i radioen og på landsdækkende TV.

Medvirkende
Anna Nadiryan, pianist
Sted
Godthaabskirken, Nyelandsvej 51, 2000 Frederiksberg
Pris
Fri entré