Tirsdag d. 17. december 2019, kl. 14:00

Ved denne sanggudstjeneste i Frederiksberg Hospitalskirke vil vi synge mere, end vi plejer. Det vil vi, fordi der findes så mange vidunderlige tekster og melodier til netop advents- og julesalmer. Og mange af dem når vi ellers slet ikke at bruge.

Temaer som forventning, håb og fortrøstning har vi måske særligt et behov for og en længsel efter at blive mindet om i den mørke tid. Sådan vil vi forberede os til jul i hospitalskirken – med at synge, så mørke tanker og taget måske letter! 

Medvirkende
Hospitalspræst Birgitte Bjørn Stimpel
Sted
Frederiksberg Hospitalskirke