Søndag d. 1. december 2019, kl. 19:00

Tillid er et af årets væsentlige ord. Det kom for alvor på dagsordenen, da det ikke bare var en del af statsministerens åbningstale, det blev brugt flest gange. 34 gange nævntes det. ”Danmark” kun 29. Som begreb og indstilling har tillid haft det med at dukke op i velfærdsdebatten, for dog hurtigt at møde regnearkets modstand. Tillid er godt, skulle Lenin have sagt, men kontrol er bedre.

Det vil vi imidlertid gerne stille spørgsmål til med årets Adventsgospel. Med lån fra Sørens Kierkegaards "Indøvelse i Christendom", vil for en stund øve os i tillid, understøttet af de stærke gospelsange, Good Hope har indøvet – som altid under ledelse af Lise Leiko Yoshida og akkompagneret af pianist Søren Baun. 

Så begynd din adventstid i Godthaabskirken. Kom og øv dig i tillid til Gud og mennesker og mærk for en stund, hvad det kan gøre ved dig.

Foto: Boesenfoto.dk

Medvirkende
Gospelkoret GOOD HOPE under ledelse af Lise Leiko Yoshida, pianist Søren Baun, præst Martin Elvstrøm-Vieth
Sted
Gdthaabskirken