Søndag d. 29. september 2019, Kl. 10:00 til kl. 14:00

Godthaabskirken i bio er en familiedag for børn og deres forældre med filmvisning, andagt og frokost.

Denne gang har vi valgt at holde arrangementet i Frederiksberg Hospitalskirke, Nyelandsvej 64D, som udgør den perfekte hjemmebiograf. Efter filmvisning holder vi en kort andagt over filmen og dernæst serverer vi en lille frokost, som består af sandwich og noget at drikke samt lidt kage og kaffe.

Vi har ladet os inspirere af 80'erne, hvor alle så de samme tv kanaler og hvor man som seer kunne stemme på hvilken film, der blev vist i fjernsynet lørdag aften. Det koncept synes vi kunne være sjovt!

Med andre ord: DET BLIVER JER, DER BESTEMMER, HVILKEN FILM, VI SKAL SE!

Vi giver jer 3 valgmuligheder. Hver person (barn eller voksen) har én stemme hver og den film, der får flest stemmer, skal vi se. Vi afslører først filmen på selve dagen :-)

De tre film, som I kan stemme på er:

1. Modig (Pixar)

2. Mary og troldkvindens blomst (Japansk tegnefilm)

3. Op (Pixar)

Tilmelding til arrangementet OG afstemning sker ved at skrive til LLY@godthaabskirken.dk senest mandag d. 23. september. Skriv hvor mange børn og hvor mange voksne I kommer og hvilken film I hver især stemmer på.

Medvirkende
Præst Martin Elvstrøm-Vieth og kirke- og kulturmedarbejder Lise Leiko Yoshida
Sted
Frederiksberg Hospitalskirke, Nyelandsvej 64d