De Classenske Boliger

Hvor Frederiksberg svømmehal og Aksel Møllers Have ligger i dag, var der i første halvdel af 1800-tallet frugtbare marker. Her havde Det Classenske Fideikommis i 1866 købt et stykke jord, ca. 6 tdr. land fra Justitsråd Nyelands ejendom ”Sindshvile”, og i perioden 1866-1881 havde man ladet opføre en hel by (24 langhuse i gule sten med lejligheder til i alt 378 familier) for "at hjælpe og lindre fattigdom og elendighed". Arkitekt W. Tvede, der også senere blev Godthaabskirkens arkitekt, tegnede byggeriet.

Det var koleraepidemien i1853, der gjorde, at Det Classenske Fideikommis tog initiativet til dette nybyggeri. Især København blev hårdt ramt af epidemien med omkring 7000 smittede og 4000 dødsfald. Epidemierne ramte især de fattigste borgere, oftest arbejderfamilier, som havde de ringeste og mest usunde boliger.
Det Classenske Fideikommis var en filantropisk fond, der var stiftet af generalmajor J. F. Classen, som i 1700-tallet havde skabt sig en formue ved at lave krudt og kugler i Frederiksværk. En del af hans penge gik altså nu til at gøre noget for arbejderstanden.
Grunden, som Fideikommis'et købte, strakte sig fra Godthåbsvej til den nuværende Nyelandsvej på den ene led, og fra Yrsavej hen mod Langelandsvej på den anden led. Rækkehusene, der blev kaldt De Classenske Boliger, var i to etager, og lejlighederne var små. Lejlighedstyperne var 1-, 1½- og 2-værelses lejligheder - alle med eget køkken ca. 4.kvm. og ca. 12-15 kvm. store værelser. Der var kun én vandhane pr. hus og intet afløb, hvorfor man selv måtte skaffe sig af med det brugte vand. Der var ikke toilet lejlighederne. De var derimod anbragt to og to i små bygninger ved husenes gavle, hvilket gav fire klosetter til 16 lejligheder. Hvert hus fik tildelt en lille havelod. På en central plads midt i byggeriet anlagdes et stort fælleshus, kedelrum og vaskeri samt forskellige butikker, hvor indkøb af dagligvarer kunne foretages. Endelig indrettedes der et børneasyl og dertil kom en kirke kaldet ”Classerkirken” (se nedenfor). Allerede i 1867 kunne de første lejere flytte ind. Huslejerne var meget små. I 1880 boede der 1288 personer i bebyggelsen voksende til 1655 i 1895.

Vue over De Classenske Boliger

De Classenske boligers kirke 1880-1911

De Classenske Boligers kirke – indvendig

Classerkirken

I 1880 blev "Classerkirken", en lille rødstensbygning med to korte korsarme, tårn og indvendigt bjælkeloft, indviet som kirke for området. Kirkens første præster var Johannes Levinsen, der døde allerede 1884 og Carl Johannes Tolstrup, der 28 år gammel blev præst ved Classerkirken i 1898. Tolstrup havde i 3 år efter sin embedseksamen været huslærer ved hoffet hos kronprins Frederik, den senere Frederik VIII. Tolstrup beskrives som en dygtig igangsætter og organisator, og han fik et virksomt menighedsliv til at blomstre frem, ikke mindst for de unge.

De Classenske Boligers videre skæbne

De viste det sig hurtigt, at De Classenske Boliger ikke var tidssvarende.
Lige efter opførelsen blev boligerne ellers meget berømmet i både indland og udland, og Det Classenske Fideikommis høstede megen ros for sit sociale engagement. Men efterhånden blev ideen med sunde arbejderboliger alment udbredt og tabte derved sin nyhedsværdi. Det fik Fideikommis'et til at miste interessen for Classerne, og vedligeholdelsen af bygningerne blev forsømt. Oveni det var Det Classenske Fideikommis i sin filantropiske ånd meget eftergivende med hensyn til betalingen af huslejen lige fra de første beboere flyttede ind. Det resulterede i, at beboerne i De classenske Boliger oftest var folk med trange kår ( i 1906 var 40% af husstandene i De classenske Boliger "uden mandligt familieoverhoved"). Resultatet blev, at Classerne stort set var befolket af fattige, og at bygningerne fik lov til at forfalde. Inden længe have Frederiksberg fået sig en slumbebyggelse på halsen.
De Classenske Boliger med deres ringe standard stod efterhånden mere og mere i kontrast til de nye arbejderboliger, der skød op omkring de små rækkehuse. Og i 1909 blev det for meget for Frederiksberg Kommune, som købte De classenske Boliger med nedrivning for øje. Bolignød og pengemangel gav dog Classerne "kunstigt åndedræt" i mange år fremover, og kun gradvist blev husene revet ned. Faktisk overlevede De classenske Boliger helt op til slutningen af 50"erne. Classernes ry som rabarberkvarter overlevede ligeså længe.
Samtidig med, at De classenske Boliger blev solgt til Frederiksberg kommune, reserverede Fideikommis"et 75.000 kr. til opførelse af en ny kirke på en grund, skænket af proprietær, exam. juris. H. I Nyeland.

Godthaab sogn oprettes

Godthaab sogn oprettedes 30. september 1909 og omfattede de Classenske boligers distrikt samt dele af Mariendal, Skt. Lukas og Skt. Thomas sogne. Classerkirken blev brugt som midlertidig sognekirke, indtil Godthaabskirken kunne indvies 19. marts 1911, men blev derefter revet ned. Classerkirken havde altså en usædvanlig kort "levetid" på kun 30 år.

Godthaabskirken bliver til

Fra første begyndelse var pastor Tolstrup brændende for kirkebyggeriet. Han stod i spidsen for den byggekomite, der nu blev nedsat. Allerede den 3. oktober 1909 blev Godthaabskirkens grundsten nedlagt af provst Ostenfeld, der senere blev Sjællands biskop.
I grundstensdokumentet, der er indmuret i kirkens alter, står ordene fra 1. Petersbrev 2,4-5. Her i datidens oversættelse: Kommer til Ham, den levende Sten, der vel er forkastet af Mennesker, men er udvalgt og dyrebar for Gud, og lader eder selv som levende Stene opbygge som et aandeligt Hus til et helligt Præsteskab, til at frembære aandelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.

Der forestod nu byggekomiteen den efter datidens forhold ret betydelige opgave at skaffe restbeløbet til kirkens opførelse: ca. 55.000 kr. Opgaven lykkedes. Da kirken 1 1/2 år efter blev indviet, stod den gældfri.
Byggeudvalget med pastor Tolstrup i spidsen bad arkitekt Gotfred Tvede om at bygge den nye kirke. Arkitekt Tvede fortæller i Architekten 13. årg. Nr. 33 (13. maj 1911), at Tolstrup sagde til ham: "Gør kirken lys", men i øvrigt fik arkitekt Tvede frie hænder inden for den opgivne sum. (Se Arkitekt Tvedes artikel ved at klikke på fane til venstre).

3. Oktober 1909 – grundstenen til Godthaabskirken er netop lagt.

Opførelse af Godthaabskirkens vinduer mod vest

Tagkonstruktionen rejst

Vue over kirkens tag

Godthaabskirkens arkitekt Gotfred Tvede ses th. og hans konduktør tv.

Opmuring mellem kirkens vinduer

 

Godthaabskirkens indvielse 19. marts 1911

Selve indvielsen af Godthaabskirken forløb temmelig dramatisk. Kong Frederik den Ottende og dronning Louise var til stede ved den højtidelige indvielse, der blev foretaget af Sjællands biskop, dr. theol. Peder Madsen. Som udgangspunkt for sin tale havde han valgt ordene fra Apostlenes Gerninger 2,42: Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.
Midt under talen fik biskoppen et ildebefindende og blev båret ud i præsteværelset. Provst Ostenfeld trådte ind foran alteret og fuldførte biskoppens tale og indvielsen, uden at der gik større skår i højtideligheden. Kongen belønnede straks efter provsten med et ridderkors.

Pastor Tolstrup prædikede ved indvielsen og indledte med at sige: Herrens ord bliver evindelig, det er den faste Grund, hvorpå den Gerning hviler, som skal øves fra dette Sted; mens Tiderne skifte, og Verden derved forandres, mens Slægt følger Slægters gang, er der eet, der bliver som det eneste: Herrens ord. Samme år som kirken blev indviet døde pastor Tolstrup efter et kort sygeleje1. september 1911 kun 41 år gammel. Det kom som et slag for menigheden. Han blev den første, der blev begravet fra den kirke, han så ivrigt havde arbejdet på at få rejst. I kirken er der opsat en mindetavle over ham i kirkevæggen ved siden af prædikestolen. Nederst på tavlen står ordene fra Salme 103: Min sjæl lov Herren. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

Carl Johs. Tolstrup                                

 

Beskrivelse af kirkebygningen

Godthaabskirken er opført i middelalderlige stilformer. Materialerne er røde, håndstrøgne teglsten over en granitsokkel. Kirken er dækket af et rødt tegltag. Af hensyn til dens beliggenhed ud til Nyelandsvej og op til det gamle krematoriums grund er den orienteret nord-syd og består af kor i syd og ved østsiden af nordgavlen et tårn med ottesidet spir tækket med kobber. Sydgavlen har over et cirkelvindue gotiserende højblændinger.
I en tværfløj er der sakristi og over dette en menighedssal, der åbnes mod kirkerummet. Det hvidkalkede kirkerum dækkes af et pudset tøndehvælv af tømmer. I vestsiden er der en række høje, rundbuede vinduer, og koret, der er hævet tre trin over skibet, har desuden ovenlys. Over indgangen mod nord er der et pulpitur.

 

Alterbordet er af keramik med et korslam i rød glasur og gul, udført af Herman Kahler. På altervæggen, der er udformet som en indvendig apsis, er der i kalkstuk et relief udført af billedhugger Carl Mortensen. Det forestiller Kristus på korset, omgivet af tilbedende engle. Det var Tolstrups ide, som han bragte med sig fra en studierejse til det sydlige udland.

 

 

 

Døbefonten er af granit, prædikestolen af grønt og hvidt marmor over en muret sokkel af røde sten og med lydhimmel af træ.
Kirkens første orgel blev bygget af Chr. Winther og Th. Frobenius. I 1983 blev det ombygget og udvidet til 33 stemmer af orgelfirmaet Jensen & Thomsen, Hillerød (læs mere under Kirkens orgel på det sidste faneblad foroven).

Kirken har to klokker. Den første og den største klokke fra 1911 bærer indskriften fra Grundtvigs salme: Kirken, den er et gammel hus ( DDS 323 v. 1): kalde på gammel og på ung, mest dog på sjælen træt og tung, syg for den evige hvile.
Den anden og mindre klokke fra 1922 bærer indskriften: Min sjæl lov Herren, og alt hvad i mig er love hans hellige Navn (fra Davids salme 103) og nedenunder står ordene: Gud vil, at alle skal frelses ( fra 1. Timotheusbrev kap 2 vers 4). Billederne nedenfor er fra 1922. Den store klokke var revnet og var blevet repareret, og samtidig anskaffede man den anden og mindre klokke. Indtil for få år siden var der manuel ringning. Denne er nu afløst af automatisk ringning.